[Sven Elvestad] Kristian F. Biller
Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer, Norges farligste Forbryder. 1-28.
Kristiania: ”Humoristens Forlag”, 1908. Stort magasinformat [A4]. Originale omslag.
Komplett rekke av Sven Elvestads bidrag, inkludert Herman Wildenveys ”hjelp” «Damen med de tusen Navne».
Hovedsakelig usprettede hefter i meget velholdte omslag.
Avvik fra dette: Nr. 1. Fremre omslag en tanke ufriskt, dog usprettet og i bedre stand enn man normalt ser. Nr. 23. Forsterket ryggstripe, nytt blankt bakre omslag. Nr. 27. Forsterket ryggstripe, mangler bakre omslag. Nr. 28. Omslag helt, men løst fra stifter, samt noe ufriskt i ytterkanter.
En usedvanlig tiltalende rekke som aldri har vært tilbudt på det åpne markedet siden heftene ble hentet ned fra et loft for rundt 40 år siden.
Lys og Skygge vil for alltid ha kultstatus blant samlere av norsk kriminallitteratur. Heftene er særdeles sjeldne og det kjennes ytterst få komplette sett. Enkeltvis sees de svært sjelden på det åpne antikvariske markedet. Som en kuriositet kan det nevnes at et komplett sett (55 hefter) i særdeles varierende kvalitet ble omsatt ved Cappelens Auksjon i 2005 for 138 000,- inklusiv salær. Rundt århundreskiftet ble det norske markedet overflommet av oversatte hefteserier og “kiosklitteratur”. Disse var ofte dårlig skrevet og med temmelig rått innhold for de unge guttene som kastet seg over seriene med de dramatisk illustrerte omslagene. En av de mest populære var hefteserien om Nick Carter. Sven Elvestad uttalte selv at Nick Carter-historiene var slette. Videre mente han at “gode Detektivfortællinger, slige som jeg selv skriver, de appelerer til Ungdommens Mod og Beslutsomhed”. Gjennom Lys og Skygge, en hefteserie i A4-format, skulle det norske folk introduseres til norske historier med et snillere og mer velskrevet innhold. Sven Elvestad påtok seg denne oppgaven, og i første nummer debuterer detektiven Knut Gribb, en skikkelse som i dag, over 100 år senere, er blant verdens lengstlevende krimhelter. Under pseudonymet Kristian F. Biller skrev Elvestad historiene til 27 av de 28 første heftene i Lys og Skygge. Unntaket er nummer 22, hvor Herman Wildenvey begikk sin krimdebut.
Kristian F. Biller [Elvestad] skriver selv om serien på bakre omslag av heftene:
Thomas Ryer mod Knut Gribb. Naar et Menneske er udrustet med de rigeste Aandens Gaver, er i Besiddelse af en skarp og straalende Inteligens, af Fantasi, Forslagenhed, Dristighed og Koldblodighed og naar han benytter sine rige Gaver i det Ondes Tjeneste, da blir han en fare for Samfundet. Da maa han bekjæmpes af Mænd som staar ligesaa høit som ham i Henseende til Intelligens og Klogskab, som er i Besid-delse af ligesaa stort Mod og ligesaa raadsnar en Aandsnærværelse. Det er to saadanne Mennesker der fortælles om i “Lys og Skygge”. Paa den ene Side staar den hemmelighedsfulde Thomas Ryer, Norges farligste Forbryder. Han har intet-somhelst tilfælles med de dagligdagse Lovovertrædere, som ellers fylder vore Fængsler. Hans Handlinger bærer samtidig Præg af en fullendt Gentlemans Optræden og en genial Forbryders Dristighed. Han færdes i de bedste Kredse, er alle Damers Yndling, pryder Promenaderne ved sin elegante Fremtræden. Hans offentlige Færd er den uklanderlige Gentle-mans, – saameget desto farligere er hans lyssky Virksomhed. Han raader over Forbryderteknikens nyeste Hjælpemidler, er i Besiddelse af en Koldblodighed, som redder ham ud af mangen en pinlig Situation, – en fænomenal Sluhed og Dristighed, som gjør, at han kaster sig ind i de vildeste Eventyr. Da endelig Mistanken rettes mod ham, medens han fremdeles ved sine intelligente Dispositioner forstaar at slaa ned ethvert Bevis, træder den berømte norske Detektiv Knut Gribb op mod ham. Knut Gribb har opøvet sin Opdagerevne og sin Sporsans ved en aarelang Virksomhed i den straffende Retfærdigheds Tjeneste. Han sætter al sin Intelligens og Evne ind paa at afsløre Thomas Ryer og uskadeliggjøre ham. Fortællingerne om Kampene mellem to saadanne Mennesker, hvorunder det vrimler af sælsomme Optrin og interessante Situationer, maa nødvendigvis bli noget ganske enestaaende i Retning af eventyrlig Spænding.
Historien bak “Damen med de tusen Navne”:
Herman Widlenvey tilbragte sommeren 1908 i Son, som tidlig på 1900-tallet tiltrakk seg en rekke kunstnersjeler og etterhvert ble et lite sentrum blant kunstnere. Det har vært noe diskusjon opp gjennom årene i hvilken grad Wildenvey deltok i forfattelsen av historien, men i «En lykkelig tid», 1940, skriver han selv om bakgrunnen for tilblivelsen av hans krimdebut:
[…] Meget var som før i Soon, og noe blev litt anderledes, da Sven Elvestad kom seilende fra Holmestrand sammen med noen unge Holmestrand-herrer for å hente mig over dit. De hadde hørt at jeg var her, og hvorfor kunde jeg ikke likegodt komme med med det samme til en ny by, hvor jeg virkelig var litt ny jeg også? “Men bli nå her et par dager,” bad jeg. “Så kan jeg ordne mig og være med til Holmestrand. Det er det samme hvor jeg er.” Elvestad og hans venner fra Holmestrand blev en uke. Riverton [sic!] hadde kontrakt med et foretagende som hette “Lys og Skygge” om å skrive en ukentlig roman i en ny krimserie, og nu var han kommet i efterskudd med leveringen. “Du må skrive en roman for mig,” sa han. “Jeg skal gi dig opslaget. Skriver vi hver vår fortelling på en uke kan vi ta ferie siden.” Det var vel nærmest en spøk, og for spøk gikk jeg igang med skrivingen efter hans opslag. Det gikk bedre enn noen av oss hadde trodd, jeg fikk stor ros av mesteren, og da jeg fant på at historien skulde hete «Damen med de tusen navne», blev han henrykt. Finnes denne boken blandt de mange bruttotonn Riverton-romaner fra “Lys og Skygge”, er den altså av mig.” […].