Hjerteklappbind – et stykke nordisk bokbindhistorie
Benevnelsen ”Hjerteklappbind” oppsto i 1906, da Det danske Kunstindustrimuseum avholdt utstillingen ”Kunstfærdige gamle Bogbind indtil 1906”. Utstillingen ble ledsaget av en fantastisk katalog, trykt i 500 eksemplarer, hvor 144 bind er avbildet og beskrevet. Katalogens forord er skrevet av Emil Hannover, daværende direktør for Kunstindustrimuseet.
Et lite utdrag fra forordet: ”For saadan forloren Pragt maate man i høj Grad foretrække det attende Aarhundredes Type for det borgelige Bogbind, det saakaldte Spejlbind af sprængt Faareskind i blindtrykte Rammer indenfor en lille Bort [Bord] i Guld, for ikke at tale om de beskedne og dog saa statelige røde Maroquinsbind med
deres Linjeramme, Rococokant eller Kniplingskant, der betegner den højeste Luxus blant det 18de Aarhundredes Bogsamlere i Danmark. Lad dem være nok saa borgelige, disse bind med og uden Bomærke, det er dog umuligt ikke at holde af dem som det sande og ægte Udtryk, de er, for de smaa danske Forhold. De har – ligesom de mange danske og norske Psamlebogs-Bind med deres Spænder og Beslag af Sølv og deres ofte snurrige Indskrifter – en egen hjemlig Hygge, som man forgæves vil søge og naturligvis heller ikke kan forlange at finde i de rige europæiske Luxusbind. Der er ligesom noget uberørt og trofast ved dem deri, at de er blevne her i Landet og aldrig har vakt de store Samleres Attraa. Vanskeligt at tænke sig noget saa rørende i et fremmed Bind som de Hjerteklapper, udskaarne i Papiret paa Spejlet, bag hvilket et agtet og en Gang elsket Navn skjuler sig paa et og andet Bind fra det 18de Aarhundredets Slutning. Hvis Hjerteklapsbindene, som de blev døbte paa Udstillingen, er en dansk Opfindelse, er de noget nær vort eneste – men til Gengæld meget karakteristiske – Bidrag til Bogbindets intime Historie.”
Hannovers hentydning mot en mulighet for at hjerteklappbindene var en dansk oppfinnelse tas opp av Edward C. J. Wolf, lektor ved Teknologisk Institut i
København, i ”De Libris – Bibliofile Breve til Ejnar Munksgaard på 50-Aarsdagen”, 1940. I sitt bidrag, ”En hjertesag”, tar han på seg oppgaven med å granske hjerteklappbindenes opprinnelse. I Sverige sparrer han med Riksbibliotekar Isak Collijn, advokat John Pape og den store boksamler Thore Virgin. I Norge involveres direktøren for Kunstindustrimuseet, Thor B. Kielland, og Bibliofilklubbens Olav Myre.
I Wolfs artikkel underbygges Hannovers antydninger om at hjerteklappbindene er et dansk bidrag til bokbindhistorien. Undersøkelsene viser at i Sverige forekommer en variant med et montert hjerte på fordekkel eller forsats, dette er dog normalt ikke gjemt bak en klapp. John Pape hadde dog i sin samling et noe avvikende svenskt bind, hvor en rektangulær utstansing i forsatspapiret var dekket av en rektangulær klapp. Thore Virgin hadde et hjerteklappbind i henhold til Hannovers beskrivelse. Dette var dog en dansk salmebok, kjøpt i Danmark; Th. Kingo: ”Den forordnede nye kirke-psalme-bog…”, 1794. Virgins eksemplar ble sist omsatt av Galleri Bygdøy Allé i katalogen ”Five centuries”, 2014.
Thor B. Kielland kunne bekrefte forekomst av hjerteklappbind i Norge, men det var absolutt mulighet for at disse var produsert i Danmark, spesielt med tanke på at bøkene var trykt i København. Med stor tilfredshet trekker Wolf en midlertidig konklusjon: ”Endnu er altsaa Spørgsmaalet langtfra afgjort, men ikke desto mindre haaber jeg, at senere Undersøgelser vil vise, at Hjerteklappen er – hvad Emil
Hannover haabede – en typisk dansk Indsats i Bogbinderkunstens Historie”.
Fem år senere, i 1945, reiste Wolf til London, hvor han fikk tilgang til Hans Majestet Kongen av Englands privatbibliotek på Windsor Castle. Her fikk han mulighet til å gå gjennom en lang rekke bokbind. Et spennende funn var en tysk bibel, trykt i Nürnberg 1716, med rektangulære klaffer på forsats, dekkende en hjerteformet dekorasjon. MEN klaffene var ikke hjerteformede!
Enda fjorten år senere, i 1959, fikk teorien med Wolfs egne ord, et grunnstøt. Hos Rosenkilde og Bagger, et av datidens ledende antikvariat i Danmark, snublet Wolf over et hjerteklappbind, en festegave i form av en nederlandsk bibel fra 1774. Dette skriver han om i Foreningen for Boghåndværks tidsskrift ”Bogvennen”, 1959, under tittelen ”En hjertesag – endnu en gang”;
”Der brast mine skønne forhåbninger om national ”gloire”, og tilbage for mig står kun at sukke med hin svunne tiders vismand ”Sic transit gloria mundi”.
Hjerteklappbindenes ”levetid” i Skandinavia anslås til perioden 1770-1820, og de sees svært sjelden på markedet. Stor takk til Kira Moss for sparring rundt emnet.
Antikvariatet har nylig registrert et hjerteklappbind KLIKK HER for å se dette.
Litteratur: Emil Hannover: Kunstfærdige gamle Bogbind indtil 1850. København, 1907. C. J. Wolf: En hjertesag. Bibliofile Breve til Ejnar Munksgaard paa 50-Aarsdagen, 1940, s. 180-187. C. J. Wolf: En hjertesag – endnu en gang. Bogvennen, Foreningen for Boghåndværk, 1959, s. 79-86. Et par artikler av nyere dato: Kira Moss: Lidt om Hjerteklapbind. Oslo, 2009. Kamilla Aslaksen: Hjerteklappbind til forloveden. Morgenbladet 23.7.2010.[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][/vc_column]