Beskrivelse
Udatert brev, fra William Fredrik Benedict Peter Sverdrup til professor Svend Brochmann Hersleb
Brevark på 3 sider samt én side med adresse. Brettet og med lite papirtap i ytterkant.
Brevet inneholder en god del om vennskap og familiebånd.
William Frederik Benedict Peter Sverdrup [1809 – 1872] var en norsk prest. William Sverdrup var sønn av den klassiske filologen og professoren Georg Sverdrup og fetter av politikeren Johan Sverdrup.
Svend Brochmann Hersleb [1784-1836] var professor i teologi. Hersleb skole er oppkalt etter ham.
Brevets innhold:
Herr Professor Hersleb i Christiania
Inderlig kjære Ven! Agted og Afholdt Lære[r]! uden Svar
Jeg takker Dig uendeligt for dit, mig saa inder-
ligt kjære Brev. Du undrer Dig maaskee over
at jeg da ikke før har skrevet Dig til, men
Du maa troe, det er ei saa godt at skrive
Breve i den Stilling jeg er. Det har jeg vir-
keligen erfaret, thi hver Postdag har
jeg tænkt paa at skrive Dig til, men
endnu ingen Postdag har jeg gjort det. Dog
vær forvisset om, at jeg tænker paa Dig,
ja tænker paa Dig ligesaa ofte som paa
Fader og Moder og hvorledes kunde jeg vel
Andet? Dit Liv er dog jo saa forbunden med
vort, at vi kunne, ja maae betragte os som sam-
menknÿttede ved det Baand, der binder os til
Fader, Moder, Søster og Broder, thi fra min
spædeste Barndom har jeg seet Dig og lært
at elske Dig, og er det ikke dette der binder En
til sine nærmeste Paarörende, at man seer
hiinanden fra sin förste Barnddom? Forældre
skjænke Børn først sin Kjærlighed og vinde derfor
ogsaa först Gjenkjærligheden, med Södskende gaae det
jo ligeledes. Din Ældre tjener den Yngre og tjener i-
gjen og man lærer hiinanden at kjende i alle Livets
Forhold, overbevise og overbeviser om hvad det er
Ret el: …, Godt el: Ondt og kommer saal:
virkeligen jo til at sammenstemme i en
söd Harmonie. Saaledes har jeg lært Dig at
kjende og elske og jeg har bestandigen i Stilhed be-
traktet Dig som et Led af Familien,
sittet imellem mine Forældre og Søsken-
Bestandigen har jeg agtet Dig som
en Fader, og legt med Dig som med en
ældre Broder og i Sandhed! der ere ikke man-
ge, der elske Dig höiere end jeg. Jeg takker
Dig meget for din Lykönskning saavel i e-
get, som i Lises Navn. Hun er inderlig elsk-
værdig og jeg haaber vist at Du vil kom-
me til at holde meget af hende, ligesom
Alle, der nöie kjænde hende gjöre. Hun
er virkelig ogsaa Eet af de Mennesker, som man
kan lære at kjænde af Öinene; thi hvor-
tidt? kunne de Öine bedrage, der ere
saa himmelske, saa blide og fromme
at man i dem tydligen seer Menneskets
guddommelige og meer end sandselige Natur
Mit Ærinde fra Dig, at hilse Alle, der spurg-
te om Dig har jeg troligen opfyldt, og Du
kan troe det blev ikke Faa; thi Alle ha-
vede spurgt om Dig og iblandt dem og-
saa den inderlig elskværdige Oncle Con-
rad , din fordums Discipel. Han er rigtig
et Exempel paa Taalmodighed, thi tænk
Dig nu har han ikke været ude af sin Seng
et Öieblik i 12 Uger, förend han for nog-
le Dage siden blev flÿttet over i en
opred Seng Stol, hvor han dog sad kun nog-
le Timer, da han igjen under de skrækkeligste
Piner i Rÿggen blev lagt i Sengen. Hans
Rÿg har nemlig lidt af den bestandelige Lig-
gen paa den, da han ei kan ligge paa Si-
den, saa at Doctoren, der ei kan komme
til at see den, endog har frygtet for Kold
fra ud, hvorfor han dog nok bliver fri.
Uagtet alt Dette er han dog i taaleligt Hu-
meur, ja undertiden endog i ret godt
Humeur. Men nu siger Papieret Stop! hvor-
for jeg vil höre op. Kun skal jeg hilse Dig
meget fra dem Alle hernede, men uhÿre me-
get fra mig og ogsaa fra min til Din
Hele …lok[?] uendeligt inderlig hengivne W. Sverdrup